Mystery Shawl 2017

Har du lyst til at være med til at strikke et ”mystery shawl”? så følges vi ad…

Designeren Rachel Søgaard har designet et skønt sjal i 6 farver i garnet Pernilla og vi starter i ugen op til efterårsferien.

Et mysteriesjal er netop et sjal, der er et mysterium, når vi begynder på det. Vi kan kun se en flig af sjalet, – og ved altså ikke, hvordan det færdige sjal kommer til at se ud.

Den første del af opskriften frigives fredag den 13. oktober – 2 del fredag den 27. oktober og sidste del fredag den 10. november.

Vi skal bruge 100 g i tre forskellige farver og 50 g i tre andre farver. Der skal altså i alt bruges 450 g Pernilla til sjalet.

Der er lavet forslag til 10 forskellige farvesammensætninger, som du kan se herunder.

Læs mere på www.filcolana.dk